Kurven er tom
Du har valgt:
Ønsker du at købe a-kasse og fagforening?
Er du også interesseret i fagforening? Vælg fagforening
Er du også interesseret i a-kasse? Vælg a-kasse

Politisk struktur

Repræsentantskabet udgør Krifas øverste myndighed. Du har mulighed for at blive en del af dette repræsentantskab.

Den politiske struktur 

Den politiske struktur består af et repræsentantskab, hovedbestyrelser og et formandskab. Repræsentantskabsmødet holdes hvert andet år, hvor der vælges formand, næstformand og medlemmer til hovedbestyrelserne. Imellem repræsentantskabsmøderne varetages den politiske ledelse af hovedbestyrelserne og til daglig af landsformand Søren Fibiger Olesen. 

Repræsentantskab 

Repræsentantskabet er Krifas øverste politiske myndighed. Det består af hovedbestyrelsesmedlemmerne og medlemmerne af 8 regionsbestyrelser. Udover regionsbestyrelserne, der alle er lønmodtager-medlemmer, består repræsentantskabet også af 5 repræsentanter fra vores landsdækkende afdeling for selvstændige samt 5 repræsentanter fra vores afdeling i Norge 

De 8 regionsbestyrelser bliver valgt på generalforsamlingerne i de 8 regioner. Der afholdes generalforsamling hvert 2. år. 

Repræsentanterne fra Krifa Erhverv og repræsentanterne fra Norge bliver fundet og opstillet i samarbejde med de centrale afdelingskontorer. Bliver der opstillet flere end de 5 kandidater, bliver kandidaterne valgt ved urafstemning. 

Din indflydelse 

Medlemmer af Kristelig A-kasse for lønmodtagere og i Kristelig Fagforening har indflydelse på organisationen gennem 8 regionale bestyrelser. De regionale bestyrelser bliver valgt på generalforsamlingerne. Det er disse 8 bestyrelser, som er med til at udgøre repræsentantskabet for henholdsvis a-kassen og fagforeningen. 

Da Krifa Erhverv er en central enhed i Kristelig A-kasse, har du som medlem af Krifa Erhverv ikke indflydelse på regionsbestyrelserne. Til gengæld har du mulighed for at øve indflydelse direkte på repræsentantskabsmødet, da hver central enhed kan stille med et antal repræsentanter til disse møder. 

Krifa Erhverv kan stille med 5 repræsentanter til repræsentantskabsmøderne for Kristelig A-kasse. 

Repræsentanterne til de enkelte repræsentantskabsmøder bliver valgt mellem Krifa Erhvervs medlemmer. Bliver der opstillet flere kandidater end der kan deltage, bliver der afholdt valg mellem de opstillede. De 5, der modtager flest stemmer, deltager så i repræsentantskabsmødet. 

Læs mere på krifa.dk om: