Kurven er tom
Du har valgt:
Ønsker du at købe a-kasse og fagforening?
Er du også interesseret i fagforening? Vælg fagforening
Er du også interesseret i a-kasse? Vælg a-kasse

Betingelser for at gå på efterløn

Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt for, at du kan få efterløn.

Alder

Du skal være fyldt 60 år men ikke 65 år. 

Medlemsperiode og efterlønsbidrag

Du skal have været medlem i 20 år inden for de seneste 25 år, og uafbrudt fra 1. april 1999. 

Du skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999. Er du født før 1. marts 1952, kan du også opfylde kravet om medlemskab ved at have været uafbrudt medlem fra den 31. marts 1992. Du skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999. 

Hvis du er født den 1. januar 1959 eller senere, gælder der andre regler. Se regler på krifa.dk

Der gælder særlige regler, hvis du har været a-kasseforsikret i et andet land. 

Bopæl 

Du skal have bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land. 

Arbejdskrav

Du skal have drevet selvstændig virksomhed i væsentlig omfang i mindst 52 uger inden for de sidste tre år. 

Hvis du ikke har haft nok arbejde som selvstændig, kan vi tælle det lønarbejde med, som du har haft i de sidste tre år.

Til rådighed for arbejdsmarkedet

Den dag du går på efterløn, skal du kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at du ikke må være syg. Hvis du ikke har arbejdet i væsentlig omfang, skal vi vurdere om du står til rådighed. 

Din selvstændige virksomhed skal være ophørt. Der er dog i nogle situationer mulighed for at drive virksomheden videre i et mindre omfang. Læs mere om efterløn og selvstændig virksomhed

Sociale pensioner

Du kan ikke få efterløn, hvis du får en social pension. Du har dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn.