Kurven er tom
Du har valgt:
Ønsker du at købe a-kasse og fagforening?
Er du også interesseret i fagforening? Vælg fagforening
Er du også interesseret i a-kasse? Vælg a-kasse

FAQ

Her kan du se svar på de hyppigste spørgsmål, der er omkring inkasso.

Spørgsmål

Svar

 Hvornår må jeg rykke for betaling af mit tilgodehavende?
 Du må rykke for betaling straks efter fristen for betaling er udløbet. Det vil sige, når kravet er forfaldent.
 Hvor mange rykkere må jeg sende til skyldner?
 Du må i princippet sende alle de rykkere du vil, så længe skyldner ikke har indsigelser mod kravet. Du kan dog højest opkræve rykkergebyrer for maksimalt 3 rykkerskrivelser. Vi anbefaler, at du højest rykker 3 gange.
 Hvor meget må jeg pålægge i rykkergebyrer?
 Du må pålægge maksimalt 100 kr. pr. rykkerskrivelse. Rykkergebyret er ikke momsbelagt. Endvidere må du kun opkræve rykkergebyr for rykkere, der er afsendt med mindst 10 dages mellemrum. Du må kun opkræve rykkergebyrer for maksimalt 3 rykkerskrivelser vedrørende samme gældsforhold, også selv om skyldner har betalt et eller flere afdrag på gælden.
 Kan jeg opkræve andre gebyrer ved skyldners manglende betaling?
 Hvis skyldner er erhvervsdrivende eller en offentlig myndighed kan du tillige opkræve et såkaldt kompensationsbeløb. Du må ikke opkræve kompensationsbeløbet, hvis skylder er forbruger. Kompensationsbeløbet kan kræves så snart dit tilgodehavende skulle have været betalt. Kompensationsbeløbet størrelse er et fast beløb på 310 kr. og kan kun opkræves en gang. 

Kompensationsbeløbet er ikke momsbelagt. Kompensationsbeløbet kan opkræves ved siden af de øvrige inkassoomkostninger.

Kompensationsbeløbet kan kun opkræves for gæld, der skulle have været betalt den 01-03-2013 eller senere.
 Fra hvornår må jeg opkræve renter?
 Hvis du ved aftalens indgåelse har aftalt en bestemt frist for betaling, kan du opkræve renter fra betalingsfristens udløb. 

Hvis du ikke på forhånd har aftalt, hvornår betaling skulle ske, kan du opkræve renter 30 kalendere-dage efter at fakturaen er afsendt til skyldner
 Hvor meget må jeg beregne i rente?
 Hvis du ikke i forvejen har aftalt en bestemt rentesats, må du beregne såkaldt procesrente, svarende til 8% + Nationalbankens udlånsrente (pr. 01-01-2014 0,20%) – det vil sige i alt 8,2% p.a. – Se Nationalbankens aktuelle udlånsrente på Nationalbankens hjemmeside. 

Hvis du ved aftalens indgåelse har aftalt en bestemt rentesats, kan du opkræve den denne rentesats. En aftale om betaling af en højere rentesats end procesrenten er dog kun gyldig, hvis skyldner enten er erhvervsdrivende eller en offentlig myndighed.
 Hvornår må jeg tage mit tilgodehavende til inkasso?
 Betaler skyldner ikke ved betalingsfristens udløb, skal du advare skyldner om inkasso. Inkassovarslet kan eventuelt indeholdes i 1. rykkerbrev. Dette er dog ikke et krav. 

Dit inkassobrev skal dog opfylde 3 betingelser: 
  • Meddel skriftligt at du overgiver sagen til inkasso, 
  • Hvis betaling ikke finder sted 10 dage fra afsendelsen af dit inkassovarsel og 
  • at der påløber yderligere omkostning, hvis fordringen bliver overgivet til inkasso
Endvidere må skyldner ikke være uenig i, at skylden skal betales 
 Hvornår forældes mit tilgodehavende? 
 Som hovedregel forældes dit tilgodehavende 3 år efter arbejdets udførelse/varens levering. Forældelse af dit tilgodehavende kan bl.a. afbrydes ved at indlevere kravet til retten.
 Hvem skal betale inkassosagens omkostninger?
 Du kan som kreditor pålægge skyldneren nogle omkostninger oveni dit tilgodehavende. Når sagen overgår til inkasso påløber der nogle inkassoomkostninger, der er fastsat takstmæssigt i forhold til dit tilgodehavendes størrelse. 

Om du selv får omkostninger afhænger af, om skyldneren er i stand til at betale i sidste instans. 
 Hvordan forløber en inkassosag?
 Efter at der sendt en eller flere rykkere skal der sendes et korrekt inkassovarsel til skyldner. 

Hvis skyldner fortsat ikke betaler, skal der ske følgende: 
  • du sender sagen til din advokat 
  • advokaten sender inkassobrev til skyldner 
  • advokaten indleverer enten stævning eller betalingspåkrav til retten 
  • betalingspåkravet eller stævningen forkyndes for skyldner 
  • hvis skyldner ikke reagerer eller er enig i at beløbet skyldes, afsiges der dom over skyldner 
  • skyldner får 14 dage til at betale de idømte beløb 
  • betaler skyldner ikke, så sendes sagen i fogedretten 
  • fogedretten anmoder skyldner om at møde i fogedretten på en bestemt dato 
  • under mødet i fogedretten foretages der udlæg, hvis skyldner ejer aktiver og der indgås en afdragsordning, hvis skyldner er i stand hertil 
  • skyldners aktiver sælges evt. på tvangsauktion