Sundhedsaftalen "Klar igen - uden ventetid" er et tilbud til dig og dine medarbejdere. Den er frivillig at gøre brug af, men som kunde i Krifa Erhverv får du 10% rabat, når du bruger den.
Fysisk sygdom eller skade
Sundhedsaftalen indeholder følgende elementer:
Forundersøgelse hos speciallæge inkl. eventuel MR-scanning, blodprøver eller anden relevant undersøgelse. Forundersøgelsen sker på privathospital inden for maksimalt 10 dage fra henvisningsdag. Den gennemsnitlige ventetid er 3 dage. Her stilles en diagnose og lægges en behandlingsplan, fx operation eller fysioterapi
Sundhedsfaglig rådgivning. Den sundhedsfaglige rådgivning varetages af Jobdk's sygeplejersker. De vejleder i den konkrete patientsag og hjælper medarbejderen videre i sundhedssystemet, når speciallægen har lagt en behandlingsplan. Er der behov for operation, benyttes det udvidede frie sygehusvalg. Det betyder, at medarbejderen maksimalt skal vente en måned på operation. Den sundhedsfaglige rådgiver koordinerer aftaler mellem den henviste person, det offentlige og det private sundhedssystem. Og så vejleder sygeplejersken om alt, hvad der handler om sundhed og sygdom.
Disse 2 elementer sikrer tilsammen, at du eller din medarbejder undersøges og behandles hurtigst muligt under kompetent vejledning. Er det din medarbejder, der gør brug af sundhedsaftalen, bliver du som arbejdsgiver informeret løbende om undersøgelses- og behandlingsforløb samt om en prognose for medarbejderens tilbagevenden til arbejdet.
Psykologsamtaler
Med sundhedsaftalen kan du eller din medarbejder få seks konsultationer hos en psykolog.
I Krifa Erhverv og hos Jobdk mener vi, at sundhed er vigtigt i såvel fysisk som psykisk sammenhæng. Derfor er psykologsamtaler også en del af sundhedsaftalen. Stress eller personlig krise kan påvirke både arbejdsglæde og -indsats. Og sygefraværskontoen kan ofte skjule psykiske problematikker. Tilbuddet om psykologsamtaler kan være det, som får hverdagen til at fungere igen. Det psykologiske rådgivningsforløb er fortroligt og alene et anliggende mellem psykologen og den henviste. Samtalerne foregår med en erfaren, autoriseret psykolog.