Når du eller en af dine medarbejdere gør brug af sundhedsaftalen, er der 3 forskellige faser.
”Klar igen – uden ventetid” indeholder tre ydelser, som leveres gennem tre faser i et sygdoms- og behandlingsforløb:
Forundersøgelse
Et forløb hos Jobdk starter med, at du eller din medarbejder har fået en henvisning til speciallæge.
Som Krifa Erhverv kunde henvender dig herefter til os med ønsket om at anvende sundhedsaftalen. Vi sender så oplysningerne til Jobdk, som tager kontakt til den henviste.
Forundersøgelsen vil finde sted inden for 10 dage. I forbindelse med forundersøgelsen besluttes det, om en operation er nødvendig, eller om genoptræning er den bedste løsning.
Behandling
Hvis der skal opereres, sørger Jobdk for, at operationen gennemføres hurtigst muligt. Ved at anvende det frie sygehusvalg finder vi det sygehus, hvor der er kortest ventetid.
Jobdk følger patienten hele vejen og kontakter patienten efter forundersøgelsen for at følge op på resultatet af denne. Hvis patienten skal opereres, sørger den sundhedsfaglige rådgiver for, at det sker hurtigst muligt. Der sørges for, at der hurtigt etableres et genoptræningsforløb, hvis dette er relevant.
Er patienten en medarbejder, tager Jobdk, i samråd med medarbejderen, kontakt til dig og orienterer om:
- hvad der sker
- det videre forløb og…
- hvornår og hvordan medarbejderen formodes at kunne begynde på arbejde igen.
Tilbagevenden til arbejdspladsen
Jobdk afklarer forventninger mellem medarbejderen og virksomheden omkring dennes tilbagevenden til arbejdspladsen. Skånehensyn afdækkes, og der lægges en plan for tilbagevenden, arbejdsindhold og eventuel optrapning af arbejdsmængden.