Fakta om Extra Sikring for selvstændige

Her på hjemmesiden har du et sammendrag af indholdet i Extra Sikring.

Fuldstændige forsikringsbetingelser

Vi sender de fuldstændige forsikringsbetingelser sammen med policen, når du har købt Extra Sikring.


Du kan læse de fuldstændige forsikringsbetingelser her 


Køb nu



 

Dækningsomfang - selvstændige

Ved ledighed betales en månedlig forsikringsydelse i op til 12 måneder pr. ledighedsperiode. Der udbetales i alt op til tre ledighedsperioder. Den første udbetaling sker i forbindelse med første dagpengeudbetaling efter selvrisikoperioden på 30 dage.

 

Kvalifikationsperiode ved ufrivillig arbejdsløshed:

Ledighed inden for de første 12 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft, er ikke dækket. For at få udbetalt ydelser skal du have haft arbejde de forudgående 12 sammenhængende måneder med mere end 30 timer pr. uge som selvstændig erhvervsdrivende.

 

Kendskab ved køb

Kommende ledighed, som du kender eller burde kende på det tidspunkt, hvor du køber Extra Sikring, er ikke dækket. 

Ledighed ved udløb af kontraktansættelser er heller ikke dækket.

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, og du bliver arbejdsløs som følge af salg af virksomhed, afvikling efter lukning eller bortforpagtning, og virksomheden har eksisteret i mere end 5 år, eller du er fyldt 55 år, er din arbejdsløshed ikke dækket.

 

Dobbeltdækning

Du skal være opmærksom på, at hvis du ud over Extra Sikring har andre forsikringer, der dækker ved arbejdsløshed, kan det i særlige tilfælde betyde en modregning i dine arbejdsløshedsdagpenge.

 

Skatteforhold

Du kan trække præmien fra i skat. Hvis du bliver ledig, skal du betale skat af ydelsen fra Extra Sikring.

Forsikringens løbetid

Forsikringsaftalen gælder i en måned ad gangen og bliver automatisk fornyet, medmindre aftalen bliver opsagt.

Forsikringen udløber automatisk ved udgangen af det år, hvori du fylder 60 år.

Opsigelse af forsikringsaftalen

Du kan skriftligt opsige forsikringen med mindst en måneds varsel til en forfaldsdag, der altid er den 1. i hver måned.

Fortrydelsesret

Du kan fortryde dit køb af Extra Sikring i 14 dage efter, du har modtaget policen og forsikringsbetingelserne.

 

Ved ledighed

Hvis du bliver ledig, skal du henvende dig til Krifa Erhverv eller Krifa Forsikring A/S, Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ, tlf. 7227 7227.  

 

Hvordan klager du?

Du kan klage til Krifa Forsikring A/S. Klageansvarlig: direktør Kurt Sørensen, e-mail: info@krifa.dk. Hvis du vil klage til en myndighed, kan det ske til Ankenævnet for forsikring, Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V, tlf. 33 15 89 00

 

Samarbejde

Krifa Erhverv tilbyder Extra Sikring i samarbejde med Kristelig Fagbevægelse og forsikringsselskabet Krifa Forsikring A/S. Kristelig Fagbevægelse er registreret i Forsikring & Pensions Forsikringsagentregister, der kan ses på www.forsikringogpension.dk.

 

Forsikringsselskab

Dækningen for ufrivillig arbejdsløshed er tegnet i Krifa Forsikring A/S, Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ, CVR nr. 32894054