Sådan dækker Extra Sikring
Extra Sikring for selvstændige sikrer din indtægt, hvis du bliver ledig.
Hvor meget får du udbetalt?
Du får udbetalt den dækning, du har valgt, på mellem 1.000 og 21.000 kr. hver måned i op til 12 måneder. Hvis du bliver ledig flere gange, dækker Extra Sikring i op til 3 ledighedsperioder.
Du skal have haft Extra Sikring i 12 måneder for at få udbetalinger ved ledighed.
Hvornår får du den første udbetaling?
Extra Sikring bliver bagudbetalt ligesom dagpenge. Når du bliver ledig, har du først en selvrisikoperiode på 30 dage, hvor du ikke får Extra Sikring. Herefter følger udbetalingen dagpengeperioderne og beregnes pr. dag, du er ledig, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne.
På diagrammet kan du se et eksempel på, hvad Extra Sikring kan betyde for din indtægt.

Du må arbejde i selvrisikoperioden
I selvrisikoperioden på 30 dage må du arbejde alt det, du kan - uden at det påvirker dine fremtidige udbetalinger fra Extra Sikring.
Arbejde i udbetalingsperioden
Hvis du får et arbejde på 29,6 timer eller derunder om ugen og har ret til supplerende dagpenge, vil du stadig modtage udbetalinger fra Extra Sikring. Udbetalingerne fra Extra Sikring, din løn og de supplerende dagpenge kan dog aldrig tilsammen overstige det beløb, som svarer til 80 % af din tidligere indkomst.
Du skal kontakte Krifa Forsikring A/S, før du starter i et job i udbetalingsperioden.