Fritidsulykker
Som medlem af Krifa Erhverv har du mulighed for advokathjælp gennem advokatfirmaet Abel & Skovgård Larsen. Du kan få hjælp til ulykker, som er opstået i fritiden.
Tryghed
Vores samarbejdspartner er specialist inden for personskader. Det giver tryghed for dig. Du får en effektiv sagsbehandling og overblik over, hvilke muligheder du har.
Gratis råd og vejledningDu får gratis svar på dine spørgsmål. Det første møde med advokaten er gratis.
Du slipper for store regninger
Advokatfirmaet Abel & Skovgård Larsen søger om dækning for sine omkostninger enten hos skadevolderens forsikringsselskab eller dit eget forsikringsselskab. Desuden søger advokaten retshjæpsdækning, hvis det er relevant.
Ender det med omkostningsdækning, betaler forsikringsselskabet omkostningerne fra sagens start. Hvis der gives afslag på omkostningsdækning, skal du selv betale for advokatens arbejde efter det første møde, der altid er gratis.
For at benytte dig af tilbuddet gennem Abel & Skovgård Larsen, skal du være medlem af Kristelig A-kasse for Selvstændige eller Kristelig Fagbevægelse og kontakte os for formidling.
Du kan få hjælp i forbindelse med - trafikuheld
- vold
- fritidsulykker (sportsskader)
- vinterskader (hvis du for eksempel glider på fortovet)
- fejlbehandlingsskader (ved lægebehandling).
Abel & Skovgård Larsen vil bl.a. behandle følgende spørgsmål: - er skaden omfattet af objektivt ansvar, eller er der en ansvarlig skadevolder?
- hvilke krav skal opgøres i sagen? (Det er afgørende for kravsopgørelsen at vurdere selve skadessituationen).
- hvilke forsikringer er involverede i din sag? (Ofte er der flere former for dækning ved en skade. De udelukker ikke hinanden, men muligvis vurderer forsikringsselskaberne dem ikke ens).
- hvad er et rimeligt tilbud på en afslutning af sagen fra forsikringsselskabet?
Hvis det er nødvendigt, fører
Abel & Skovgård Larsen din sag ved retten.