Driftsgrundlaget
Hvad skal der ske med driftsgrundlaget, hvis du afvikler din virksomhed og søger om dagpenge?
Driftsgrundlag
Begrebet "driftsgrundlag" dækker over alt det, du bruger til at drive virksomhed med, herunder:
- lokaler og inventar - fx PC, kasseapperat, dankortterminal
- medarbejdere og forsikringer
- hjemmeside
- kunde- og samarbejdsaftaler - både direkte kontrakter, men også mundtlige/løse aftaler
- autorisationer
- vare- og råvarelager
- maskiner, redskaber og evt. bil
- leje- eller leasingkontrakter - på fx maskiner, biler eller lokaler
- tilmeldinger og registreringer - fx momsregistrering eller medlemskab af brancheforeninger og arbejdsgiverforeninger
Noget af driftsgrundlaget kan være din private ejendom. Andet kan være det, som du køber til og i virksomheden. Er du momsregistereret, kan du typisk trække momsen fra og afskrive købet i regnskabet.
Det samlede driftsgrundlag skal afvikles ved ophør
Ophører du med din virksomhed og søger om dagpenge, er det vigtigt, at du afvikler det samlede driftsgrundlag. Det samlede driftsgrundlag er både det, virksomheden ejer og det du ejer privat, der har indgået i driften. Du skal derfor sælge de ting virksomheden ejer, opsige kontrakter, aftaler, forsikringer og personale, aflevere autorisationer og afmelde dig moms/CVR.
Driftsmidler, der af sin art og antal er sædvanlige at finde i private hjem, kan købes ud eller tages tilbage til din private ejendom. A-kassen vil altid skulle vurdere, om afviklingen af driftsgrundlaget er fyldestgørende. Læs mere om ophør.