Betingelser for indmeldelse
For at være forsikret i en a-kasse for selvstændige skal du drive selvstændig virksomhed som hovederhverv. Læs mere om kravene til indmeldelse.
Du skal drive selvstændig virksomhed
Vi anser dig for at drive selvstændig virksomhed, hvis du:
- driver enkeltmandsvirksomhed
- deltager i et interessentskab
- arbejder i et selskab, som du eller din familie ejer helt eller delvist
- arbejder i en virksomhed, som er ejet af din ægtefælle
- er skattemæssigt registreret som medarbejdende ægtefælle
Virksomheden skal være dit hovederhverv
Virksomheden kan være dit hoved- eller dit bierhverv. Det afhænger af, i hvilket omfang du driver eller deltager i den.
| Hovederhverv |
Bierhverv |
Når du driver en virksomhed med det formål, at du vil leve af indtægterne, er virksomheden dit hovederhverv, og du skal være forsikret i en a-kasse for selvstændige.
Det er uden betydning, om du reelt kan leve af indtægterne - det afgørende er din intention. Du kan ikke få udbetalt dagpenge, så længe du driver virksomheden. |
Driver du virksomheden samtidig med for eksempel et lønarbejde på fuld tid, er den normalt dit bierhverv. Hvis du mister lønarbejdet, kan du i mange tilfælde få dagpenge samtidig med, at du driver virksomheden videre i samme omfang. |
Læs mere om
bierhverv og dagpenge.